Formål
Som nævnt i vores sidste blogindlæg om CSRD (rapporteringsdirektiv), så sker der rigtig meget i EU på ESG og bæredygtighedsområdet i disse tider. Nye direktiver både erstatter tidligere og komplimenterer eksisterende. Vores sidste oplæg var en kort introduktion til CSRD og i dette indlæg kigger vi nærmere på Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDD), som EU-kommissionen kom med direktivforslag til tilbage i februar 2022.
For nuværende er virksomheders forpligtelse i forhold til due diligence af deres værdikæde begrænset. Vi kender det lidt fra §99a i årsregnskabsloven, hvor man skal beskrive due diligence processer, hvis man altså har sådanne. Den tilgang er under hastig forandring med CSRD og CSDD-direktivforslaget.
Men hvorfor kommer dette direktiv? Hvem berører det? Hvad består det konkret af? Og hvordan hænger det sammen med CSRD? Alt dette vil vi søge svar på i dette afsnit.
Hvorfor kommer dette direktiv?
EU vil være ledende inden for bæredygtighed og derfor ønsker EU at have transparente rapporteringsmetoder, som skal gøre det nemmere for både virksomheder, forbrugere og investorer at navigerer rundt blandt disse vigtige emner. Helt kort, så sigter due diligence direktivet mod at fremme bæredygtig og ansvarlig adfærd hos virksomheder i deres globale værdikæder gennem nødvendig omhu. Det betyder, at de omfattede virksomheder vil blive pålagt at identificere og om nødvendigt afslutte eller mindske negative virkninger af deres aktiviteter på menneskerettighedsfronten, på miljødelen og i mindre grad i forhold til selskabsledelse.
Hvem berører det?
Direktivet gælder først og fremmest EU-virksomheder og i visse tilfælde virksomheder fra lande uden for EU, som er aktive i EU. CSDD vil omfatte færre virksomheder end CSRD pga. højere grænseværdier og fokus på ”high-impact” sektorer fremfor alle sektorer.
For EU-virksomheder og virksomheder der opererer i EU, så vil grænseværdierne være delt op i to forskellige grupper.
- Gruppe 1: Hvis en virksomhed har 500+ ansatte og en omsætning på over €150 mio.
- Gruppe 2: Hvis en virksomhed har 250+ ansatte, omsætning på over €40 mio. og hvor over halvdelen af omsætningen stammer fra ”high-impact” sektorer som f.eks. tekstil, landbrug, fiskeri eller metalproduktion.
Virksomheder udenfor EU, som opererer i EU og som i deres europæiske aktiviteter indfrier omsætningskriterierne ovenfor, vil ligeledes være omfattet af direktivet.
Det skal dog påpeges, at selvom man som virksomhed ikke falder under disse kategorier, vil det give god mening at læse videre, da værktøjerne fra CSDD også er relevant i forhold til CSRD (rapporteringsdirektivet). Due Diligence direktivet har
Men hvad betyder det konkret?
Det forventes at omfattede virksomheder tager passende skridt i forhold til at:
- Identificere og prioritere negative påvirkninger i værdikæden
- Indarbejde due diligence i politiker og deres risikoledelsessytem
- Iværksætte handlinger og foranstaltninger til at håndtere negative påvirkninger
- Rapportere offentlig om due diligence proces (i tråd med CSRD)
- Etablere mekanismer til at håndtere klager
Virksomheder skal altså gennemføre en due diligence-proces for at identificere og forhindre miljø- og menneskerettighedsrisici og uønsket påvirkning. De skal mindske eventuelle risici der er blevet identificeret under due diligence-processen. Virksomheder skal være gennemsigtige ift. deres due diligence-proces og offentligt rapportere deres bestræbelser på at håndtere miljø- og menneskerettighedsrisici. Virksomheder skal have fungerende rapporteringskanaler for medarbejdere og interessenter, hvor der kan rapporteres bekymringer og klager, og have processer til at håndtere og følge op på disse.
Hvordan skiller CSDD sig ud fra CSRD?
Ved første øjekast kan CSRD og CSDD godt minde om hinanden, og det skal de faktisk også, fordi de komplimenterer hinanden i forhold til at fremme bæredygtighedsprincipperne for virksomheder. Hvis vi fokuser på CSDD, så vil direktivet sætte nogle grundlæggende principper for virksomheders adfærd, som kan hjælpe til at igangsætte processen i praksis. CSRD giver derimod virksomheder standarder og rammer for at rapportere ESG og bæredygtighed på lige fod med finansielle nøgletal.
CSDD vil blive indfaset gradvist afhængig af virksomhedens omsætning. Lidt forenklet, så vil de største virksomheder blive omfattet tre år efter ikrafttræden og de mindste virksomheder fem år efter ikrafttræden af direktivet. Så der er heldigvis lidt tid at gå på.
Hvor langt er vi?
Da CSDD stadig er under behandling i Bruxelles, så er det vanskeligt at sige, hvornår reglerne træder i kraft. Direktivet må dog tidligst forventes vedtaget ultimo 2023. Dog må man forvente en kort implementeringsperiode, som det også var tilfældet for CSRD.
CSRD, CSDD, men hvordan?
Vi har nu kradset i overfladen, men hvordan forholder man sig så som virksomhedsleder til de nye krav og retningslinjer? Det vil vi fokusere på i næste afsnit, hvor vi vender tilbage til CSRD med fokus på den dobbelte væsentlighedsanalyse og et par eksempler på hvordan resultatet af en sådanne analyse kan se ud.
Comentários