Science Based Targets initiative (SBTi): Fra ambition til handling

SBTi, som hjælper virksomheder med at sætte klimamål i tråd med Paris-aftalen, introducerede tilbage i 2021 sin Net-Zero Standard for virksomheder. I 2024-25 gennemgår standarden sin første større revision (version 2.0)​. Ændringerne har til formål at få virksomheder fra ambition til handling og fjerne barrierer især ift. scope 3-udledninger fra værdikæden​. Allerede nu kræver SBTi, at nye kortsigtede klimamål er på 1,5°C-niveau (dvs. mere ambitiøse end “well-below 2°C”) – en opstramning der trådte i kraft i midten af 2022.​ Den kommende opdatering fokuserer dog især på net-zero-målene frem mod 2050. Nøgleændringer i SBTi’s Net-Zero Standard (udkast):

• Skærpede krav til Scope 1 og 2: Fremover adskilles scope 1- og 2-udledninger i standarden for at adressere deres forskellige udfordringer. Der lægges op til en eksplicit forpligtelse om overgang til vedvarende elektricitet senest i 2040 for alle virksomheder​. Dette betyder i praksis, at man ikke kan nå nettonul uden at have 100% vedvarende strøm i sit mix inden for de næste ~15 år.

  
  

• Nye muligheder for Scope 3-reduktioner, som er den sværeste nød at knække​. Udkastet introducerer derfor større fleksibilitet som f.eks. leverandørengagementsmål eller “grønne indkøb” som alternativer til rene emissionsmål​. Idéen er, at en virksomhed kan få godkendt et mål om at få sine mest emissionstunge leverandører til at sætte SBT-mål eller at omlægge bestemte indkøb til lavemissions-alternativer, i stedet for kun at love en procentvis CO₂-reduktion af scope 3. Virksomheden JYSK har f.eks. netop forpligter sig til, at 72,5 % af virksomhedens leverandører målt på udledninger fra købte varer og tjenester vil have videnskabsbaserede klimamål senest i regnskabsåret 2028.

• Klimafinansiering og fjernelse af CO₂. Standardudkastet anerkender behovet for at håndtere de udledninger, der ikke kan elimineres, gennem Beyond Value Chain Mitigation (BVCM)​. Der overvejes nye mekanismer til at belønne virksomheder, der investerer i klimaprojekter uden for deres værdikæde eller eskalering af CO₂-fjernelse, ud over de krævede interne reduktioner. Konkret nævnes muligheden for interimsmål for CO₂-fjernelse, der sikrer, at virksomheder bidrager til at fjerne kulstof fra atmosfæren for de sidste ~10% af udledningerne, som er svære at undgå​. Det er dog værd at bemærke, at SBTi’s fokus stadig er ”reduktion først”. Enhver rolle for kompensation/kreditter vil blive stramt begrænset og kvalitetskontrolleret, især efter kraftig kritik af tidligere forslag om at tillade flere offsets​.

• Virksomheder skal rapportere, hvordan de løbende indfrier deres SBTi-mål: For at øge ansvarlighed introduceres et nyt krav om løbende opfølgning og kommunikation af fremdrift mod opstillede mål​ og SBTi vil tydeligere fremhæve dem, der går foran med reel handling. Dette kan betyde, at virksomheder skal offentliggøre delresultater (f.eks. årlige emissionsreduktioner) og vil få anerkendelse når de holder snuden i sporet eller risikere at miste deres validering, hvis de falder bagud. I 2024 fjernede SBTi faktisk ~250 virksomheder fra sin liste over forpligtede, fordi de ikke fulgte op i tide eller lod deres godkendelse udløbe. Fremover bliver det altså endnu vigtigere at ”sætte handling bag ordene” og ikke kun have langsigtede ambitioner.

Hensyn til virksomhedssegment og region: 

For at få flere med globalt foreslås det at indføre forenklede krav for mellemstore virksomheder i udviklingslande og SMV’er​. Disse grupper kan få lempeligere eller mere strømlinede krav, der afspejler deres begrænsede ressourcer, uden at gå på kompromis med målsætningernes integritet. SBTi ønsker altså at sænke barriererne så alle typer virksomheder kan sætte videnskabsbaserede mål - også på bekostning af, at det kræver lidt længere tidshorisont eller simplere processer for nogle.

Tidslinje

 SBTi’s planlagte tidsforløb for Net-Zero Standard v2 er blevet justeret et par gange og er netop kommet i offentlig høring​ (forsinket fra oprindeligt slut 2024)​. En revideret endelig standard forventes mod slutningen af 2025​. Der er værd at bemærke, at SBTi har indsat en ny CEO og ekspertgrupper for at sikre, at processen forløber mere smidigt efter kontroverserne i 2024​. Ikrafttrædelse er foreløbigt sat til første kvartal 2026​. Allerede validerede nettonul-mål vil fortsat gælde, men kan blive underlagt krav om opdatering ved næste revision (typisk skal SBTi-mål opdateres hvert 5. år alligevel).

Praktiske råd til virksomheder:

• Forstå jeres emissioner fra værdikæden: Med de nye muligheder for scope 3-handling vil fokus skærpes på leverandører og produktportefølje. Start med at kortlægge, hvilke leverandører eller produktkategorier der står for størstedelen af jeres scope 3 udledninger. Kan I kræve emissionsdata eller klimamål fra dem? Kan I skifte til materialer med lavere footprint? Sådanne tiltag kan blive nødvendige for at opfylde fremtidige SBTi-krav​.

• Plan for 100% vedvarende energi: Undersøg mulighederne for at omlægge jeres elforbrug til vedvarende kilder inden 2040 – fx gennem Power Purchase Agreements (PPA’er) eller certifikater. Da SBTi utvetydigt foreslår et 2040-krav​.

• Overvej at integrere CO₂-fjernelse i langsigtet plan: Hvis jeres virksomhed allerede har sat et nettonul-mål (typisk 90-95% reduktion + 5-10% neutralisering), så hold jer opdateret på SBTi’s holdning til offsets og removal. Det ser ud til, at højkvalitets CO₂-fjernelse vil blive en nødvendighed for de sidste procenter, men at almindelige kompensationer fortsat ikke kan erstatte reduktioner.

• Styrk internt klima-governance: Med krav om rapportering af fremdrift bliver det vigtigt, at klimamål forankres på ledelsesniveau og følges tæt. Etablér klare KPI’er og ansvarsejere for jeres SBTi-mål. I kunne f.eks. lave kvartalsvise intern rapportering på CO₂-reduktion, så I kan justere tiltag løbende. Dette interne fokus vil ruste jer til at opfylde SBTi’s kommende krav om dokumentation og transparens​.

Sammenfattende betyder SBTi-ændringerne, at fokus flytter fra blot at sætte klimamål til også at indfri dem og integrere dem dybere i forretningen. Dette er en kærkommen udvikling for klimaet – og de virksomheder, der allerede nu opbygger den nødvendige infrastruktur til at levere resultater, vil stå stærkt når 2025-2026 bringer skærpede krav. I får ikke kun en stempling som ambitiøs klimamedspiller, men også et internt styringsværktøj der sikrer, at I faktisk når jeres mål og kan dokumentere det over for jeres interessenter.

B Corp-certificering: Nye skærpede krav

B Lab (organisationen bag B Corp) er i gang med den største revision af B Corp-certificeringskravene siden 2006. Hidtil har virksomheder skullet opnå minimum 80 point på B Impact Assessment for at blive B Corp, hvilket gav fleksibilitet til at “plukke point” på valgfri områder. Fra 2025 udfases dette system til fordel for konkrete minimumskrav inden for en række kerneområder​.

En opdateret B Impact Assessment lanceres i nu her i april, og de første virksomheder certificeres efter de nye standarder fra 2026. De otte “Impact Topics” (temaområder) i den nye standard omfatter bl.a. grundlæggende forretningsetik, formål & interessentstyring, retfærdige arbejdsforhold, diversitet, lighed & inklusion, menneskerettigheder, klimaindsats, cirkularitet & miljøforvaltning og samfundsansvar & kollektiv handling​. For hvert tema defineres specifikke krav (med underkrav) som virksomheder skal opfylde for at blive eller forblive B Corp. Kravene tilpasses virksomhedens størrelse, branche og geografi for at være både ambitiøse og opnåelige​.

Ændringerne betyder, at B Corps fremover ikke udelukkende skal fokusere på at forbedre deres samlede score, men også undgå “blinde vinkler” på kritiske områder; alle skal fx have basale tiltag for klima og medarbejderforhold på plads.

B Lab har bekræftet at B Corps, der skal recertificeres i 2025, fortsat bruger de nuværende standarder. Fra 1. januar 2026 forventes alle nye certificeringer/recertificeringer at foregå efter det opdaterede system​.

Hvad betyder det i praksis?

Virksomheder, der allerede er B Corps eller overvejer at blive det, bør:

• Gennemgå udkastet til de nye krav: Allerede nu kan I orientere jer om indholdet via B Labs standardside eller I kan tilmelde jer arrangementer, der dykker ned i den nye standard. Fx afholder Märk CPH et gratis arrangement d. 24 april.

• Identificere hvilke af de otte temaområder, hvor jeres virksomhed evt. ikke lever op til de kommende minimumskrav, og udfærdige en gap-analyse. Har I f.eks. formelle politikker for menneskerettigheder og mangfoldighed? Har I målpunkter for jeres klimaindsats? Hvis ikke, er det områder at fokusere på frem mod 2026.

• Brug den nuværende B Impact Assessment som træning: Selvom pointmodellen udfases, kan den nuværende B Impact Assessment give et fingerpeg om jeres styrker og svagheder. B Lab forventes at lancere en “test-version” af det nye vurderingsværktøj i 2. halvår 2025, hvor I kan prøve at indtaste jeres data og se, hvordan I performer under de nye standarder​

GHG-protokollen: Opdatering af spilleregler for klimaregnskaber

GHG-protokollen er det globale standardværktøj for opgørelse af drivhusgasudledninger. Næsten alle større virksomheder følger GHG-protokollens Corporate Standard for at opstille deres CO₂-regnskab. Men standarderne er ved at være godt støvede og den overordnede ”Corporate Standard” har ikke fået en større revision siden 2004, Scope 3-standarden siden 2011, og Scope 2-vejledningen siden 2015.​ Meget er sket siden – bl.a. fremkomsten af Science Based Target Initiative (SBTi), net zero-mål, nye teknologier og lovpligtige klimadeklarationer med mere.​Tilbage i 2023 igangsatte GHG-protokollen derfor en omfattende opdateringsproces for hele deres “Corporate Accounting and Reporting”-suites standarder.

Hvad kan man forvente af de nye GHG-standarder? 

Selvom de præcise ændringer stadig udvikles af tekniske arbejdsgrupper, tyder indsamlet feedback og udmeldinger på flere vigtige fokusområder:

• Inkludering af Scope 3 som standard: Hvor Corporate Standard hidtil har gjort scope 3 frivillig (dog med en stærkt opmuntring), peger meget på, at væsentlige scope 3-emissioner fremover skal medtages i et fuldt klimaregnskab​. Spørgsmålet er så om man skal man rapportere alle aktiviteter i en kategori eller om man kan vælge til og fra?​ Det skal afklares, men signalet er, at hele værdikædens udledninger bør med, hvis man vil give et retvisende billede af virksomhedens klimaaftryk. For en mellemstor virksomhed betyder det, at man sandsynligvis skal beregne flere scope 3-kategorier end man gør i dag (f.eks. emissionspåvirkning af solgte produkter, medarbejderpendling, investeringsporteføljer, mv., alt efter relevans).

  
  

• Tættere på finansiel rapportering: Der er forslag om at harmonisere emissionsregnskaber med finansielle regnskabsprincipper​. Det kan betyde tydeligere definitioner af konsolideringsgrænser (fx operationel kontrol vs. egenkapitalandel) for at øge konsistensen på tværs af virksomheder​. Bl.a. ønsker man en klargøring af definitionen af “operationel kontrol”, så virksomheder ikke ”cherry-picker” hvilke enheder der er med, og ikke med, i klimamålet​. Det kan medføre mindre tvetydighed; fx om I skal inkludere joint ventures eller datterselskaber i regnskabet, og det kan kræve justering af jeres baseline, hvis den var defineret anderledes før.

  
  

• Ændringer i Scope 2-reglerne: Den nuværende dual reporting (både lokationsbaseret og markedsbaseret CO₂ for elforbrug) er kompleks og har skabt forvirring. Opdateringen ventes at se på energikontrakter og oprindelsesgarantier (RECs) og hvordan de bedst afspejles i regnskabet​. Der er ønske om at mindske greenwashing og sikre, at køb af grøn strøm faktisk fører til reelle reduktioner. Et resultat kan blive strammere krav til dokumentation for vedvarende energi (f.eks. tidsmæssigt og geografisk sammenfald mellem forbrug og grøn produktion) eller i hvert fald klarere retningslinjer. I praksis bør I være forberedte på at skulle uddybe jeres elforbrugsdata og muligvis levere begge tal (som I måske allerede gør) i en periode. Det kan også betyde, at ”nul CO₂”-påstanden for strøm kræver mere end blot køb af certifikater – noget at holde øje med, hvis I har interne mål om CO₂-neutral el.

  
  

• Investeringer og finansielle emissioner: Kategori 15 (investments) i Scope 3 er et område, der især finanssektoren har kæmpet med. Bare spørg jeres bankrådgiver. Opdateringen overvejer reviderede retningslinjer for investeringer: Hvornår og hvordan skal man medregne udledninger fra de virksomheder eller projekter, man investerer i. For et pensionsselskab eller en bank er dette kritisk, men selv for en mellemstor virksomhed kan det være relevant, hvis I f.eks. har betydelige pensionsmidler eller ejerandele. Forvent klarere krav til beregning af finansielle aktivers fodaftryk og evt. at disse skal rapporteres separat.

  
  

• Nyt standarddokument ”Actions and market instruments”: GHG-protokollen overvejer et helt nyt standarddokument om klimahandlinger og markedsmekanismer​. Det skal give vejledning i, hvordan man kan rapportere effekten af klimainitiativer (f.eks. interne projekter, kreditter, PPA’er) uden for det traditionelle afgrænsede regnskab. Dette er et forsøg på at kvantificere klimapåvirkning ud over egen direkte udledning – fx hvis I investerer i skovbevaring, hvordan kan det da kommunikeres på en troværdig måde uden at blande det sammen med jeres scopes? Standardens udvikling er først planlagt efter 2025, men dens eksistens tyder på, at ”neutralitet” og frivillige CO₂-kompensationer ikke vil blive integreret i det primære emissionsregnskab, men håndteres sideløbende. For jer kan det betyde at I stadig skal fokusere på at reducere jeres egne emissioner, men at I måske fremover får en separat ramme til at vise ekstra tiltag, som I gør for klimaet.

Tidslinje

Der blev i 2024 nedsat en ny uafhængig standardstyrelse og styrekomité samt fire tekniske arbejdsgrupper (for hhv. Corporate, Scope 2, Scope 3 og Actions/market)​. Disse grupper startede deres arbejde i løbet af 2024. Seneste indikation er, at udkast til opdaterede standarder sendes i høring i løbet af 2025, og at de endelige reviderede standarder for Corporate, Scope 2 og Scope 3 vil foreligge i løbet af 2026​. Nogle peger endda på, at publikation først sker i 2027 pga. forsinkelser og ressourcemæssige hensyn​

Hvad gør vi mens vi venter?

• Indtil videre skal I følge de gældende GHG-protokolregler. Sørg for at jeres klimadata er robuste, konsistente og veldokumenterede – det bliver endnu vigtigere under de nye standarder.

  
  

• Udvid jeres scope 3-kortlægning: Tag et kig på hvilke scope 3-kategorier I ikke dækker i dag. Mange mellemstore virksomheder rapporterer ikke leverandøremissioner, brugen af solgte produkter eller affald. Begynd at opsamle data eller lave estimater for relevante scope 3-kilder, også selvom det ikke er perfekt. Da kravene sandsynligvis går mod mere fuldstændig dækning​ vil det gavne jer at have prøvet kræfter med metoderne på forhånd. Prioritér de største poster: Typisk købte varer og tjenester, transport og solgte produkter.

  
  

• Hold øje med ændringer i elregnskabet: Hvis I i dag benytter grøn strøm og rapporterer markedbaseret (med nul-udledning for den del), så følg nøje med i de opdaterede Scope 2-guidelines. Det kan være fornuftigt at begynde at indhente mere granularitet: f.eks. tidspunktsspecifik data for jeres elforbrug og de tilhørende certifikater, da fremtidige krav kunne belønne dem, der køber strøm samtidig med forbrug (24/7 matching). Omvendt, vær også gennemsigtige omkring jeres lokationsbaserede emissioner (efter landets el-mix), da de under alle omstændigheder skal rapporteres. En god øvelse er allerede nu at forklare jeres strategi for vedvarende energi tydeligt i rapporter – det vil harmonere med GHG-protokollens mål om klarhed og undgåelse af dobbelttælling.

  
  

• Forbedr dokumentation og kontrolspor: En forventet del af opdateringerne er større vægt på dokumentation af beregningsmetoder og ændringer over tid (f.eks. hvis man revurderer sit baseår)​. I kan forberede jer ved at sikre, at hver del af jeres CO₂-regnskab har et klart metodepapir eller note tilknyttet. Notér antagelser, datakilder, beregningsværktøjer og usikkerheder. Dette interne “revision-track” vil gøre det nemmere at tilpasse til nye standarder, da I hurtigt kan se, hvor I evt. skal ændre metode. Samtidig vil det være guld værd, hvis I skal gennem eksternt assurance eller forklare ændringer til en auditor eller myndighed.

  
  

• Afvent større strategiskifte til der er klarhed: Hvis I overvejer drastiske ændringer i måden I opgør CO₂ på (f.eks. om I skal inkludere noget som I ikke gør nu, eller ændre jeres organisatoriske grænse), kan det give mening at vente til de nye standarder udkommer, så I følger den nye vejledning frem for at opfinde jeres egen løsning nu. Dog: for de fleste mellemstore virksomheder er det vigtigste bare at få et så helt billede som muligt. Så hellere begynde at inkludere fx scope 3 kategori X allerede nu, end at vente, hvis I ved det under alle omstændigheder bliver nødvendigt. Brug jeres fornuft og evt. rådfør jer med eksperter om, hvilke kommende krav der er mest relevante for jer.

Konklusion

Alt i alt er opdateringen af GHG-protokollen det mest fundamentale skifte i “CO₂-regnskabets spilleregler” i lang tid. Hvor B Corp og SBTi stiller krav til hvad virksomheder skal gøre for bæredygtighed, så ændrer GHG-protokollen hvordan I måler og rapporterer jeres klimaaftryk. Det kan lyde teknisk, men det har store konsekvenser: Investorer, kunder og myndigheder læner sig op ad disse standarder. Når de nye regler træder i kraft i 2026–2027, vil virksomheder der hurtigt adopterer dem fremstå mere gennemsigtige og troværdige. For en mellemstor virksomhed med begrænsede ressourcer gælder det om at være på forkant i det omfang, det er muligt, så ændringerne ikke kommer som en overraskelse, men som kulminationen på en proces I allerede er godt i gang med.