Science Based Targets initiative (SBTi): Fra ambition til handling

SBTi, som hjælper virksomheder med at sætte klimamål i tråd med Paris-aftalen, introducerede tilbage i 2021 sin Net-Zero Standard for virksomheder. I 2024-25 gennemgår standarden sin første større revision (version 2.0)​. Ændringerne har til formål at få virksomheder fra ambition til handling og fjerne barrierer især ift. scope 3-udledninger fra værdikæden​. Allerede nu kræver SBTi, at nye kortsigtede klimamål er på 1,5°C-niveau (dvs. mere ambitiøse end “well-below 2°C”) – en opstramning der trådte i kraft i midten af 2022.​ Den kommende opdatering fokuserer dog især på net-zero-målene frem mod 2050. Nøgleændringer i SBTi’s Net-Zero Standard (udkast):

• Skærpede krav til Scope 1 og 2: Fremover adskilles scope 1- og 2-udledninger i standarden for at adressere deres forskellige udfordringer. Der lægges op til en eksplicit forpligtelse om overgang til vedvarende elektricitet senest i 2040 for alle virksomheder​. Dette betyder i praksis, at man ikke kan nå nettonul uden at have 100% vedvarende strøm i sit mix inden for de næste ~15 år.

  
  

• Nye muligheder for Scope 3-reduktioner, som er den sværeste nød at knække​. Udkastet introducerer derfor større fleksibilitet som f.eks. leverandørengagementsmål eller “grønne indkøb” som alternativer til rene emissionsmål​. Idéen er, at en virksomhed kan få godkendt et mål om at få sine mest emissionstunge leverandører til at sætte SBT-mål eller at omlægge bestemte indkøb til lavemissions-alternativer, i stedet for kun at love en procentvis CO₂-reduktion af scope 3. Virksomheden JYSK har f.eks. netop forpligter sig til, at 72,5 % af virksomhedens leverandører målt på udledninger fra købte varer og tjenester vil have videnskabsbaserede klimamål senest i regnskabsåret 2028.

• Klimafinansiering og fjernelse af CO₂. Standardudkastet anerkender behovet for at håndtere de udledninger, der ikke kan elimineres, gennem Beyond Value Chain Mitigation (BVCM)​. Der overvejes nye mekanismer til at belønne virksomheder, der investerer i klimaprojekter uden for deres værdikæde eller eskalering af CO₂-fjernelse, ud over de krævede interne reduktioner. Konkret nævnes muligheden for interimsmål for CO₂-fjernelse, der sikrer, at virksomheder bidrager til at fjerne kulstof fra atmosfæren for de sidste ~10% af udledningerne, som er svære at undgå​. Det er dog værd at bemærke, at SBTi’s fokus stadig er ”reduktion først”. Enhver rolle for kompensation/kreditter vil blive stramt begrænset og kvalitetskontrolleret, især efter kraftig kritik af tidligere forslag om at tillade flere offsets​.

• Virksomheder skal rapportere, hvordan de løbende indfrier deres SBTi-mål: For at øge ansvarlighed introduceres et nyt krav om løbende opfølgning og kommunikation af fremdrift mod opstillede mål​ og SBTi vil tydeligere fremhæve dem, der går foran med reel handling. Dette kan betyde, at virksomheder skal offentliggøre delresultater (f.eks. årlige emissionsreduktioner) og vil få anerkendelse når de holder snuden i sporet eller risikere at miste deres validering, hvis de falder bagud. I 2024 fjernede SBTi faktisk ~250 virksomheder fra sin liste over forpligtede, fordi de ikke fulgte op i tide eller lod deres godkendelse udløbe. Fremover bliver det altså endnu vigtigere at ”sætte handling bag ordene” og ikke kun have langsigtede ambitioner.

Hensyn til virksomhedssegment og region: 

For at få flere med globalt foreslås det at indføre forenklede krav for mellemstore virksomheder i udviklingslande og SMV’er​. Disse grupper kan få lempeligere eller mere strømlinede krav, der afspejler deres begrænsede ressourcer, uden at gå på kompromis med målsætningernes integritet. SBTi ønsker altså at sænke barriererne så alle typer virksomheder kan sætte videnskabsbaserede mål - også på bekostning af, at det kræver lidt længere tidshorisont eller simplere processer for nogle.

Tidslinje

 SBTi’s planlagte tidsforløb for Net-Zero Standard v2 er blevet justeret et par gange og er netop kommet i offentlig høring​ (forsinket fra oprindeligt slut 2024)​. En revideret endelig standard forventes mod slutningen af 2025​. Der er værd at bemærke, at SBTi har indsat en ny CEO og ekspertgrupper for at sikre, at processen forløber mere smidigt efter kontroverserne i 2024​. Ikrafttrædelse er foreløbigt sat til første kvartal 2026​. Allerede validerede nettonul-mål vil fortsat gælde, men kan blive underlagt krav om opdatering ved næste revision (typisk skal SBTi-mål opdateres hvert 5. år alligevel).

Praktiske råd til virksomheder:

• Forstå jeres emissioner fra værdikæden: Med de nye muligheder for scope 3-handling vil fokus skærpes på leverandører og produktportefølje. Start med at kortlægge, hvilke leverandører eller produktkategorier der står for størstedelen af jeres scope 3 udledninger. Kan I kræve emissionsdata eller klimamål fra dem? Kan I skifte til materialer med lavere footprint? Sådanne tiltag kan blive nødvendige for at opfylde fremtidige SBTi-krav​.

• Plan for 100% vedvarende energi: Undersøg mulighederne for at omlægge jeres elforbrug til vedvarende kilder inden 2040 – fx gennem Power Purchase Agreements (PPA’er) eller certifikater. Da SBTi utvetydigt foreslår et 2040-krav​.

• Overvej at integrere CO₂-fjernelse i langsigtet plan: Hvis jeres virksomhed allerede har sat et nettonul-mål (typisk 90-95% reduktion + 5-10% neutralisering), så hold jer opdateret på SBTi’s holdning til offsets og removal. Det ser ud til, at højkvalitets CO₂-fjernelse vil blive en nødvendighed for de sidste procenter, men at almindelige kompensationer fortsat ikke kan erstatte reduktioner.

• Styrk internt klima-governance: Med krav om rapportering af fremdrift bliver det vigtigt, at klimamål forankres på ledelsesniveau og følges tæt. Etablér klare KPI’er og ansvarsejere for jeres SBTi-mål. I kunne f.eks. lave kvartalsvise intern rapportering på CO₂-reduktion, så I kan justere tiltag løbende. Dette interne fokus vil ruste jer til at opfylde SBTi’s kommende krav om dokumentation og transparens​.

Sammenfattende betyder SBTi-ændringerne, at fokus flytter fra blot at sætte klimamål til også at indfri dem og integrere dem dybere i forretningen. Dette er en kærkommen udvikling for klimaet – og de virksomheder, der allerede nu opbygger den nødvendige infrastruktur til at levere resultater, vil stå stærkt når 2025-2026 bringer skærpede krav. I får ikke kun en stempling som ambitiøs klimamedspiller, men også et internt styringsværktøj der sikrer, at I faktisk når jeres mål og kan dokumentere det over for jeres interessenter.