GHG-protokollen: Opdatering af spilleregler for klimaregnskaber

GHG-protokollen er det globale standardværktøj for opgørelse af drivhusgasudledninger. Næsten alle større virksomheder følger GHG-protokollens Corporate Standard for at opstille deres CO₂-regnskab. Men standarderne er ved at være godt støvede og den overordnede ”Corporate Standard” har ikke fået en større revision siden 2004, Scope 3-standarden siden 2011, og Scope 2-vejledningen siden 2015.​ Meget er sket siden – bl.a. fremkomsten af Science Based Target Initiative (SBTi), net zero-mål, nye teknologier og lovpligtige klimadeklarationer med mere.​Tilbage i 2023 igangsatte GHG-protokollen derfor en omfattende opdateringsproces for hele deres “Corporate Accounting and Reporting”-suites standarder.

Hvad kan man forvente af de nye GHG-standarder? 

Selvom de præcise ændringer stadig udvikles af tekniske arbejdsgrupper, tyder indsamlet feedback og udmeldinger på flere vigtige fokusområder:

• Inkludering af Scope 3 som standard: Hvor Corporate Standard hidtil har gjort scope 3 frivillig (dog med en stærkt opmuntring), peger meget på, at væsentlige scope 3-emissioner fremover skal medtages i et fuldt klimaregnskab​. Spørgsmålet er så om man skal man rapportere alle aktiviteter i en kategori eller om man kan vælge til og fra?​ Det skal afklares, men signalet er, at hele værdikædens udledninger bør med, hvis man vil give et retvisende billede af virksomhedens klimaaftryk. For en mellemstor virksomhed betyder det, at man sandsynligvis skal beregne flere scope 3-kategorier end man gør i dag (f.eks. emissionspåvirkning af solgte produkter, medarbejderpendling, investeringsporteføljer, mv., alt efter relevans).

  
  

• Tættere på finansiel rapportering: Der er forslag om at harmonisere emissionsregnskaber med finansielle regnskabsprincipper​. Det kan betyde tydeligere definitioner af konsolideringsgrænser (fx operationel kontrol vs. egenkapitalandel) for at øge konsistensen på tværs af virksomheder​. Bl.a. ønsker man en klargøring af definitionen af “operationel kontrol”, så virksomheder ikke ”cherry-picker” hvilke enheder der er med, og ikke med, i klimamålet​. Det kan medføre mindre tvetydighed; fx om I skal inkludere joint ventures eller datterselskaber i regnskabet, og det kan kræve justering af jeres baseline, hvis den var defineret anderledes før.

  
  

• Ændringer i Scope 2-reglerne: Den nuværende dual reporting (både lokationsbaseret og markedsbaseret CO₂ for elforbrug) er kompleks og har skabt forvirring. Opdateringen ventes at se på energikontrakter og oprindelsesgarantier (RECs) og hvordan de bedst afspejles i regnskabet​. Der er ønske om at mindske greenwashing og sikre, at køb af grøn strøm faktisk fører til reelle reduktioner. Et resultat kan blive strammere krav til dokumentation for vedvarende energi (f.eks. tidsmæssigt og geografisk sammenfald mellem forbrug og grøn produktion) eller i hvert fald klarere retningslinjer. I praksis bør I være forberedte på at skulle uddybe jeres elforbrugsdata og muligvis levere begge tal (som I måske allerede gør) i en periode. Det kan også betyde, at ”nul CO₂”-påstanden for strøm kræver mere end blot køb af certifikater – noget at holde øje med, hvis I har interne mål om CO₂-neutral el.

  
  

• Investeringer og finansielle emissioner: Kategori 15 (investments) i Scope 3 er et område, der især finanssektoren har kæmpet med. Bare spørg jeres bankrådgiver. Opdateringen overvejer reviderede retningslinjer for investeringer: Hvornår og hvordan skal man medregne udledninger fra de virksomheder eller projekter, man investerer i. For et pensionsselskab eller en bank er dette kritisk, men selv for en mellemstor virksomhed kan det være relevant, hvis I f.eks. har betydelige pensionsmidler eller ejerandele. Forvent klarere krav til beregning af finansielle aktivers fodaftryk og evt. at disse skal rapporteres separat.

  
  

• Nyt standarddokument ”Actions and market instruments”: GHG-protokollen overvejer et helt nyt standarddokument om klimahandlinger og markedsmekanismer​. Det skal give vejledning i, hvordan man kan rapportere effekten af klimainitiativer (f.eks. interne projekter, kreditter, PPA’er) uden for det traditionelle afgrænsede regnskab. Dette er et forsøg på at kvantificere klimapåvirkning ud over egen direkte udledning – fx hvis I investerer i skovbevaring, hvordan kan det da kommunikeres på en troværdig måde uden at blande det sammen med jeres scopes? Standardens udvikling er først planlagt efter 2025, men dens eksistens tyder på, at ”neutralitet” og frivillige CO₂-kompensationer ikke vil blive integreret i det primære emissionsregnskab, men håndteres sideløbende. For jer kan det betyde at I stadig skal fokusere på at reducere jeres egne emissioner, men at I måske fremover får en separat ramme til at vise ekstra tiltag, som I gør for klimaet.

Tidslinje

Der blev i 2024 nedsat en ny uafhængig standardstyrelse og styrekomité samt fire tekniske arbejdsgrupper (for hhv. Corporate, Scope 2, Scope 3 og Actions/market)​. Disse grupper startede deres arbejde i løbet af 2024. Seneste indikation er, at udkast til opdaterede standarder sendes i høring i løbet af 2025, og at de endelige reviderede standarder for Corporate, Scope 2 og Scope 3 vil foreligge i løbet af 2026​. Nogle peger endda på, at publikation først sker i 2027 pga. forsinkelser og ressourcemæssige hensyn​

Hvad gør vi mens vi venter?

• Indtil videre skal I følge de gældende GHG-protokolregler. Sørg for at jeres klimadata er robuste, konsistente og veldokumenterede – det bliver endnu vigtigere under de nye standarder.

  
  

• Udvid jeres scope 3-kortlægning: Tag et kig på hvilke scope 3-kategorier I ikke dækker i dag. Mange mellemstore virksomheder rapporterer ikke leverandøremissioner, brugen af solgte produkter eller affald. Begynd at opsamle data eller lave estimater for relevante scope 3-kilder, også selvom det ikke er perfekt. Da kravene sandsynligvis går mod mere fuldstændig dækning​ vil det gavne jer at have prøvet kræfter med metoderne på forhånd. Prioritér de største poster: Typisk købte varer og tjenester, transport og solgte produkter.

  
  

• Hold øje med ændringer i elregnskabet: Hvis I i dag benytter grøn strøm og rapporterer markedbaseret (med nul-udledning for den del), så følg nøje med i de opdaterede Scope 2-guidelines. Det kan være fornuftigt at begynde at indhente mere granularitet: f.eks. tidspunktsspecifik data for jeres elforbrug og de tilhørende certifikater, da fremtidige krav kunne belønne dem, der køber strøm samtidig med forbrug (24/7 matching). Omvendt, vær også gennemsigtige omkring jeres lokationsbaserede emissioner (efter landets el-mix), da de under alle omstændigheder skal rapporteres. En god øvelse er allerede nu at forklare jeres strategi for vedvarende energi tydeligt i rapporter – det vil harmonere med GHG-protokollens mål om klarhed og undgåelse af dobbelttælling.

  
  

• Forbedr dokumentation og kontrolspor: En forventet del af opdateringerne er større vægt på dokumentation af beregningsmetoder og ændringer over tid (f.eks. hvis man revurderer sit baseår)​. I kan forberede jer ved at sikre, at hver del af jeres CO₂-regnskab har et klart metodepapir eller note tilknyttet. Notér antagelser, datakilder, beregningsværktøjer og usikkerheder. Dette interne “revision-track” vil gøre det nemmere at tilpasse til nye standarder, da I hurtigt kan se, hvor I evt. skal ændre metode. Samtidig vil det være guld værd, hvis I skal gennem eksternt assurance eller forklare ændringer til en auditor eller myndighed.

  
  

• Afvent større strategiskifte til der er klarhed: Hvis I overvejer drastiske ændringer i måden I opgør CO₂ på (f.eks. om I skal inkludere noget som I ikke gør nu, eller ændre jeres organisatoriske grænse), kan det give mening at vente til de nye standarder udkommer, så I følger den nye vejledning frem for at opfinde jeres egen løsning nu. Dog: for de fleste mellemstore virksomheder er det vigtigste bare at få et så helt billede som muligt. Så hellere begynde at inkludere fx scope 3 kategori X allerede nu, end at vente, hvis I ved det under alle omstændigheder bliver nødvendigt. Brug jeres fornuft og evt. rådfør jer med eksperter om, hvilke kommende krav der er mest relevante for jer.

Konklusion

Alt i alt er opdateringen af GHG-protokollen det mest fundamentale skifte i “CO₂-regnskabets spilleregler” i lang tid. Hvor B Corp og SBTi stiller krav til hvad virksomheder skal gøre for bæredygtighed, så ændrer GHG-protokollen hvordan I måler og rapporterer jeres klimaaftryk. Det kan lyde teknisk, men det har store konsekvenser: Investorer, kunder og myndigheder læner sig op ad disse standarder. Når de nye regler træder i kraft i 2026–2027, vil virksomheder der hurtigt adopterer dem fremstå mere gennemsigtige og troværdige. For en mellemstor virksomhed med begrænsede ressourcer gælder det om at være på forkant i det omfang, det er muligt, så ændringerne ikke kommer som en overraskelse, men som kulminationen på en proces I allerede er godt i gang med.