Vi har indtil nu berørt CSRD, CSDD, dobbelt væsentlighedsanalysen og nu skal vi faktisk tilbage til hvor det hele startede. Et af hovedelementerne i CSRD er European Single Reporting Format (ESRS) der skal bruges til at give en fællesreferenceramme for europæiske virksomheders bæredygtighedsrapportering. Vi giver i dette indlæg en kort introduktion til hvert kapitel. Det er dog vigtigt at påpege, at de 12 kapitler først forventes endeligt vedtaget af kommissionen den 30. juni 2023, så de er ikke skåret i sten - endnu.
Kapitlerne indeholder for nuværende i alt 82 disclosure requirements og 1144 datapunkter.
”General Disclosures” (ESRS 2), Klima (ESRS E1) og 8 områder under Egen arbejdsstyrke (ESRS S1) er vurderet væsentlige (obligatoriske) for alle virksomheder at rapportere på uanset resultatet af den dobbelte væsentlighedsvurdering. De obligatoriske kapitler og områder indeholder 398 datapunkter ud af de i alt 1144 datapunkter. Så disse er et godt sted at starte, hvis man ønsker at grave sig mere ned i de forskellige standarder.
I hjertet af ESRS ligger de tværgående og sektoruafhængige standarder, der dækker generelle krav og specifikke bæredygtighedsemner. Disse standarder fokuserer på områderne
· Klima (ESRS E1)
· Forurening (ESRS E2)
· Marine og vandressourcer (ESRS E3)
· Biodiversitet og økosystemer (ESRS E4)
Det dækker også de sociale aspekter:
· Egen arbejdsstyrke (ESRS S1)
· Arbejdere i værdikæden (ESRS S2)
· Samfundet rundt om (ESRS S3)
· Forbrugere (ESRS S4).
Desuden behandler det også governance aspekter som forretningsadfærd (ESRS G1).
De sektor-specifikke standarder er udskudt for nuværende og det er endnu uvist, hvornår de forventes klar. Det betyder at virksomheder i starten skal forholde sig udelukkende til de tværgående og sektoruafhængige standarder.
Kort introduktion til kapitlerne
Klima ESRS E1 fokuserer på organisationens indsats for at begrænse dens negative påvirkning på miljøet og klimaet. Virksomheder skal kunne offentliggøre deres forretningsmodel og strategi i forhold til overgangen til en bæredygtig økonomi og, hvordan de tilpasser sig Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C.
Forurening ESRS E2 sætter scenen for at forstå organisationens aktiviteters positive og negative virkninger på luft-, vand- og jordforurening. Denne standard kræver, at virksomheder offentliggør deres planer og evne til at justere deres strategi og forretningsmodel for at overgå til en mere bæredygtig økonomi, herunder forebyggelse, kontrol og eliminering af forurening.
Marine og vandressourcer ESRS E3 søger at etablere offentliggørelseskrav vedrørende en virksomheds påvirkning på vand- og havressourcer. Virksomheder skal offentliggøre de trufne foranstaltninger for at minimere potentielle eller faktiske negative påvirkninger på vand- og havressourcer og beskrive deres bidrag til målene i European Green Deal, EU's vandrammedirektiv og andre relevante politikker.
Biodiversitet og økosystemer ESRS E4 dykker ned i virksomhedens positive og negative påvirkninger på biodiversitet og økosystemer. Virksomheder forventes at offentliggøre trufne foranstaltninger, for at reducere eller undgå eventuelle aktuelle eller mulige negative påvirkninger samt deres planer for at bevare og genoprette biodiversiteten og økosystemet.
Egen arbejdsstyrke ESRS S1 ser nærmere på virksomhedens egen arbejdsstyrke og har til mål at fremhæve de positive og negative indvirkninger på medarbejderne. Denne standard understreger betydningen af tiltag, der træffes for at mildne potentielle negative påvirkninger, samt risici og muligheder i forbindelse med arbejdsstyrken.
Arbejdere i værdikæden ESRS S2 er et andet afgørende aspekt i bæredygtighedsrapporteringen, og tager fat på dette ved at fokusere på arbejderne på tværs af værdikæden. Ved at forstå de positive og negative indvirkninger på disse arbejdere og iværksætte foranstaltninger for at reducere eller undgå eventuelle negative virkninger, så kan virksomheder skabe en mere bæredygtig og etisk værdikæde.
Samfundet rundt om ESRS S3 går i dybden med det nærliggende samfund, især dem i højrisikoområder. Virksomheder skal være opmærksomme på deres indvirkning på disse samfund og træffe nødvendige foranstaltninger for at undgå eventuelle negative konsekvenser.
Forbrugere og slutbrugere (ESRS S4). er også afgørende for en virksomheds bæredygtighed, og ESRS S4 sørger for, at de ikke bliver overset. Virksomheder skal oplyse de positive og negative indvirkninger på forbrugere og slutbrugere samt de foranstaltninger, der er truffet for at tackle disse indvirkninger.
Governance ESRS G1, sidst men ikke mindst, beskæftiger governance sig med forretningsadfærden, som er grundlaget for en virksomheds omdømme. Offentliggørelse af strategi, tilgang og præstation i forbindelse med forretningsadfærd hjælper til at demonstrere virksomhedens engagement i etiske praksisser og god styring.
Afslutningsvis, så giver ESRS en omfattende køreplan for virksomheder til at rapportere deres bæredygtighedsindsats. Vigtigheden af den dobbelte væsentlighedsvurdering kan ikke undervurderes, da den sætter retningen for i hvilket omfang der skal arbejdes med de forskellige kapitler og de discloure requirements og datapunkter de indeholder.
Der er rig mulighed for at dykke meget længere ned i de forskellige udkast til kapitler og få en videointroduktion til de forskellige kapitler her: https://www.efrag.org/lab6
Comments