top of page

CSRD’s dobbelte væsentlighedsvurdering: En afgørende brik i det fremadrettede strategiarbejde

I dette indlæg ser vi nærmere på CSRD’s dobbelte væsentlighedsvurdering – måske bedre kendt som ”Double Materiality Assessment”. Vi gennemgår hvad den indeholder, hvordan I får startet op og henviser til et eksempel på en færdig analyse.


Hvad er en dobbelt væsentlighedsvurdering?

At arbejde med væsentlighedsvurderinger er på ingen måde nyt og flere kender det fra rapporteringsstandarden Global Reporting Initiative (GRI). Virksomheder har gennem en årrække arbejdet med at kortlægge væsentlige fokusområder for forretningen ud fra flere parametre. Overvejende med fokus på hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker sine omgivelser, eller hvordan omgivelserne påvirker virksomhedens aktiviteter. Det skal nu tænkes sammen i én analyse jævnfør CSRD.


Den dobbelte væsentlighedsvurdering er en markant del af det nye CSRD-regulativ og alle virksomheder, der er omfattet af CSRD-rapporteringskravene, skal rapportere deres dobbelt væsentlighedsvurdering. Den er med til at afgøre i hvor høj grad de ca. 1.000 datapunkter, ja du læste rigtigt ca. 1.000 datapunkter, under de 12 emnestandarder (læs mere i vores tidligere blogindlæg her) bør inkluderes i virksomhedens bæredygtighedsrapportering og i hvilket omfang. Eksempelvis oplyste Danish Crown forleden at de pt. har 350 ESG målpunkter og LEGO har 144 ESG målpunkter. Udtrykket ”dobbelt” betyder altså, at disse temaer og informationer skal vurderes ift. såvel finansiel væsentlighed som ”impact” væsentlighed.


Hvad er finansiel væsentlighed og ”impact” væsentlighed?

  • Finansiel materialitet er alle de (bæredygtigheds)temaer eller hændelser som har betydning, både negativt og positivt, på virksomhedens regnskabsbalance. Både på den korte og lange bane. For at konkretisere det yderligere kan man tænke på det som temaer eller hændelser, der kommer udefra og påvirker virksomhedens indre.


  • Impact materialitet er så de aktiviteter virksomheden har, der påvirker dens omgivelser. Dette gælder både i miljømæssig forstand og ift. de påvirkninger virksomheden har på samfundet og dets borgere.


Den dobbelte væsentlighedsvurdering synliggør altså overlappet mellem de væsentlige påvirkninger en virksomhed har på økonomi, miljø og samfund, og den indflydelse samfundet og miljøet har på virksomheden. Begge aspekter skal tages i betragtning uden at overse deres indbyrdes relationer.


Hvordan gør man så det?

Det er vigtigt at pointere, at der ikke findes en ”one-size-fits-all” løsning til virksomheder, som skal udarbejde en dobbelt væsentlighedsvurdering. Det kræver at I som virksomhed kigger indad og udad med et nyt fokus, og udvælger de områder blandt de 12 standarder, som det er væsentligt at arbejde med og rapportere på. Kriterierne er aktiviteter eller områder, hvor I påvirker miljø, samfund eller mennesker – og hvor det samtidig kan have en finansiel impact på jeres forretning. Et oplagt eksempel er CO2, hvor en reduktion af jeres udledninger kan bidrage til at holde globale temperaturstigninger nede. Samtidig kan klimaforandringer få en finansiel negativ impact på jeres forretningen, hvis I ikke lykkes med at reducere udledningerne.


Gå systematisk til værks ved at gennemgå punkterne under de 12 standarder én for én i hver sin væsentlighedsmatrix, og skab jer herefter et samlet overblik over hvilke/hvor betydelige påvirkninger disse aktiviteter/områder har. Dernæst følger arbejdet med at definere om det er positiv eller negativ impact der er tale om, hvilken type af impact I har forholdt jer til, og hvilken grad af kontrol I har over udfaldet. Er det f.eks. relevant at inddrage værdikædeaktører eller ej. Desuden skal der laves en kort beskrivelse/argumentation for hver af de områder, som vurderes til at være ikke-væsentlige.


De første indledende knæbøjninger til rapportering om dobbelte væsentlighedsvurderinger ser lige nu dagens lys. Et godt eksempel er hos Nilfisk, hvor Verdensmålene samtidig intuitivt er koblet til analysen: Tilgå den her på side 7 og frem.


Den dobbelte væsentlighedsvurdering bliver en vigtig brik i virksomhedens strategi fremadrettet. Derfor er det også altafgørende at indarbejde væsentlighedsvurderingen i strategiarbejdet. Netop dette vil vi følge op på i næste artikel, hvor vi dykker ned i strategiarbejdet i et CSRD-perspektiv.


Commenti


bottom of page