Opsummering:
Det nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) vil om kort tid revolutionere CSR-rapporteringen for over 49,000 virksomheder i EU. Direktivet vil pålægge omfattende obligatoriske ESG rapporteringskrav for de berørte virksomheder. Hvis du tænker, at du har hørt om CSRD før, så er det muligt, da det er også forbundet med andre EU-regulativer som Corporate Sustainability Due Dilligence Directive (CSDD) og EU-taksonomien. Ens for disse regulativer er at de skal hjælpe med at give et fælles referencesystem for virksomheders rapportering om CSR og øge gennemsigtigheden for den enkelte investor og interessenter.
Formål:
CSR, CSRD, CSDD, ESG – Vi er enige, det hele kan godt blive lidt overvældende og forvirrende med alle de forkortelser og begreber. Derfor har vi i kissCSR sat os for, i vores nye blog at gå i dybden med CSRD for at forklare direktivet, så det er til at forstå. Dette første indlæg vil give et overblik over CSRD og hvilken betydning det kommer til at have for Europæiske virksomheder med særfokus på det danske marked.
Hvad er CSRD og hvordan er det opstået?
CSRD er et lovforslag fra Den Europæiske Union der skal sikre sammenhæng, sammenlignelighed og øge troværdigheden af ESG-rapportering i hele EU. Det kan ses som en opdatering af EU Non-Financial Reporting Directive (NFRD). Det vi i en dansk sammenhæng kender som reglerne i §99a i Årsregnskabsloven, som gennem længere tid fra flere sider, har været kritiseret for at være ”en gratis omgang” for virksomhederne.
Det kan bestemt ikke siges at være tilfældet med CSRD. Forslaget om CSRD opstod grundet en efterspørgsel fra særligt investorer og andre interessenter heriblandt forbrugere efter at simplificere rapporteringen ved at have et fælles grundlag da tidligere frivillige initiativer og regler som NFRD ikke levede op til forventningerne.
Hvor står vi henne nu?
Den 28. november 2022 stemte EU-Parlamentet og EU-Rådet for CSRD-forslaget fremført af EU-Kommissionen. De enkelte EU-lande vil nu have 18 måneder til at inkorporere det i deres respektive love.
Hvilke virksomheder bliver berørt af CSRD
Til at starte med omhandler det store virksomheder med over 500 ansatte, der skal efter rapportere jf. CSRD for regnskabsår, der starter i 2024.
For regnskabsår der starter i 2025 og derefter, så omfatter det virksomheder, der kan sætte flueben ved to af de følgende kriterier: mere end 250 medarbejdere, nettoomsætning på over € 40 millioner og en regnskabsbalance på over €20 millioner.
Det er dog ikke kun store virksomheder der er berørte af de nye rapporteringskrav. Små og mellemstore virksomheder (SMV) skal også rapportere igennem CSRD kravene, dog er det muligt for SMV’er at ansøge om at udskyde til 2028. De små virksomheder der går fri pga. størrelse må forvente at blive påvirket indirekte af CSRD, når de omfattede virksomheder begynder at efterspørge dokumentation og data i tråd med CSRD tilbage i værdikæden. Vi oplever allerede nu, at flere omfattede virksomheder allerede er begyndt at stille krav til deres leverandører.
Hvad kræver CSRD i rapporteringen?
Helt kort (så skal vi nok udbygge i et kommende indlæg), så pålægger CSRD virksomheder at bruge European Single Reporting Format (ESRS) til at specificere, hvordan bæredygtighed er integreret på tværs af virksomheden. De 12 standarder forventes vedtaget den 30. juni 2023 og omfatter hhv. 2 standarder om betingelser og oplysninger, som går på tværs af ESG-standarderne, 5 standarder om miljø, 4 standarder om sociale forhold og 1 standard om ledelse. Som en lille cliffhanger, så kommer vi til at dykke ned i de enkelte standarder senere i bloggen.
Er CSRD forbundet med Corporate Sustainability Due Diligence Directive?
Det forventes af EU at selskaber benytter CSDD og CSRD sammenhængende. CSDD vil gøre det lovpligtigt for selskaber at identificere, forebygge eller hindre negative aftryk af deres handlinger for mennesker og miljø. Ved at implementere CSRD vil det give et rapporteringsrammeværktøj, der hjælper virksomheder med netop dette.
Som læseren sikkert allerede har konstateret, så vil der i de næste par år være fuld fart på mere regulering, øget forventninger fra interessenter og nye krav til redegørelse og rapportering om samfundsforhold. Som sagt, så kan det hele virke overvældende at skulle til at navigere rundt i. Netop derfor, så vil vi i næste blogindlæg dykke ned i due diligence i et CSRD-perspektiv.