CSRD’s dobbelte væsentlighedsvurdering: En afgørende brik i det fremadrettede strategiarbejde

I dette indlæg ser vi nærmere på CSRD’s dobbelte væsentlighedsvurdering – måske bedre kendt som ”Double Materiality Assessment”. Vi gennemgår hvad den indeholder, hvordan I får startet op og henviser til et eksempel på en færdig analyse.

Hvad er en dobbelt væsentlighedsvurdering?

At arbejde med væsentlighedsvurderinger er på ingen måde nyt og flere kender det fra rapporteringsstandarden Global Reporting Initiative (GRI). Virksomheder har gennem en årrække arbejdet med at kortlægge væsentlige fokusområder for forretningen ud fra flere parametre. Overvejende med fokus på hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker sine omgivelser, eller hvordan omgivelserne påvirker virksomhedens aktiviteter. Det skal nu tænkes sammen i én analyse jævnfør CSRD.

Den dobbelte væsentlighedsvurdering er en markant del af det nye CSRD-regulativ og alle virksomheder, der er omfattet af CSRD-rapporteringskravene, skal rapportere deres dobbelt væsentlighedsvurdering. Den er med til at afgøre i hvor høj grad de ca. 1.000 datapunkter, ja du læste rigtigt ca. 1.000 datapunkter, under de 12 emnestandarder (læs mere i vores tidligere blogindlæg her) bør inkluderes i virksomhedens bæredygtighedsrapportering og i hvilket omfang. Eksempelvis oplyste Danish Crown forleden at de pt. har 350 ESG målpunkter og LEGO har 144 ESG målpunkter. Udtrykket ”dobbelt” betyder altså, at disse temaer og informationer skal vurderes ift. såvel finansiel væsentlighed som ”impact” væsentlighed.

Hvad er finansiel væsentlighed og ”impact” væsentlighed?

• Finansiel materialitet er alle de (bæredygtigheds)temaer eller hændelser som har betydning, både negativt og positivt, på virksomhedens regnskabsbalance. Både på den korte og lange bane. For at konkretisere det yderligere kan man tænke på det som temaer eller hændelser, der kommer udefra og påvirker virksomhedens indre.

• Impact materialitet er så de aktiviteter virksomheden har, der påvirker dens omgivelser. Dette gælder både i miljømæssig forstand og ift. de påvirkninger virksomheden har på samfundet og dets borgere.

Den dobbelte væsentlighedsvurdering synliggør altså overlappet mellem de væsentlige påvirkninger en virksomhed har på økonomi, miljø og samfund, og den indflydelse samfundet og miljøet har på virksomheden. Begge aspekter skal tages i betragtning uden at overse deres indbyrdes relationer.

Hvordan gør man så det?

Det er vigtigt at pointere, at der ikke findes en ”one-size-fits-all” løsning til virksomheder, som skal udarbejde en dobbelt væsentlighedsvurdering. Det kræver at I som virksomhed kigger indad og udad med et nyt fokus, og udvælger de områder blandt de 12 standarder, som det er væsentligt at arbejde med og rapportere på. Kriterierne er aktiviteter eller områder, hvor I påvirker miljø, samfund eller mennesker – og hvor det samtidig kan have en finansiel impact på jeres forretning. Et oplagt eksempel er CO2, hvor en reduktion af jeres udledninger kan bidrage til at holde globale temperaturstigninger nede. Samtidig kan klimaforandringer få en finansiel negativ impact på jeres forretningen, hvis I ikke lykkes med at reducere udledningerne.

Gå systematisk til værks ved at gennemgå punkterne under de 12 standarder én for én i hver sin væsentlighedsmatrix, og skab jer herefter et samlet overblik over hvilke/hvor betydelige påvirkninger disse aktiviteter/områder har. Dernæst følger arbejdet med at definere om det er positiv eller negativ impact der er tale om, hvilken type af impact I har forholdt jer til, og hvilken grad af kontrol I har over udfaldet. Er det f.eks. relevant at inddrage værdikædeaktører eller ej. Desuden skal der laves en kort beskrivelse/argumentation for hver af de områder, som vurderes til at være ikke-væsentlige.

De første indledende knæbøjninger til rapportering om dobbelte væsentlighedsvurderinger ser lige nu dagens lys. Et godt eksempel er hos Nilfisk, hvor Verdensmålene samtidig intuitivt er koblet til analysen: Tilgå den her på side 7 og frem.

Den dobbelte væsentlighedsvurdering bliver en vigtig brik i virksomhedens strategi fremadrettet. Derfor er det også altafgørende at indarbejde væsentlighedsvurderingen i strategiarbejdet. Netop dette vil vi følge op på i næste artikel, hvor vi dykker ned i strategiarbejdet i et CSRD-perspektiv.

CSDD – næste niveau for due diligence på bæredygtighed

Formål

Som nævnt i vores sidste blogindlæg om CSRD (rapporteringsdirektiv), så sker der rigtig meget i EU på ESG og bæredygtighedsområdet i disse tider. Nye direktiver både erstatter tidligere og komplimenterer eksisterende. Vores sidste oplæg var en kort introduktion til CSRD og i dette indlæg kigger vi nærmere på Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDD), som EU-kommissionen kom med direktivforslag til tilbage i februar 2022.

For nuværende er virksomheders forpligtelse i forhold til due diligence af deres værdikæde begrænset. Vi kender det lidt fra §99a i årsregnskabsloven, hvor man skal beskrive due diligence processer, hvis man altså har sådanne. Den tilgang er under hastig forandring med CSRD og CSDD-direktivforslaget.

Men hvorfor kommer dette direktiv? Hvem berører det? Hvad består det konkret af? Og hvordan hænger det sammen med CSRD? Alt dette vil vi søge svar på i dette afsnit.

Hvorfor kommer dette direktiv?

EU vil være ledende inden for bæredygtighed og derfor ønsker EU at have transparente rapporteringsmetoder, som skal gøre det nemmere for både virksomheder, forbrugere og investorer at navigerer rundt blandt disse vigtige emner. Helt kort, så sigter due diligence direktivet mod at fremme bæredygtig og ansvarlig adfærd hos virksomheder i deres globale værdikæder gennem nødvendig omhu. Det betyder, at de omfattede virksomheder vil blive pålagt at identificere og om nødvendigt afslutte eller mindske negative virkninger af deres aktiviteter på menneskerettighedsfronten, på miljødelen og i mindre grad i forhold til selskabsledelse.

Hvem berører det?

Direktivet gælder først og fremmest EU-virksomheder og i visse tilfælde virksomheder fra lande uden for EU, som er aktive i EU. CSDD vil omfatte færre virksomheder end CSRD pga. højere grænseværdier og fokus på ”high-impact” sektorer fremfor alle sektorer.

For EU-virksomheder og virksomheder der opererer i EU, så vil grænseværdierne være delt op i to forskellige grupper.

- Gruppe 1: Hvis en virksomhed har 500+ ansatte og en omsætning på over €150 mio.

- Gruppe 2: Hvis en virksomhed har 250+ ansatte, omsætning på over €40 mio. og hvor over halvdelen af omsætningen stammer fra ”high-impact” sektorer som f.eks. tekstil, landbrug, fiskeri eller metalproduktion.

Virksomheder udenfor EU, som opererer i EU og som i deres europæiske aktiviteter indfrier omsætningskriterierne ovenfor, vil ligeledes være omfattet af direktivet.

Det skal dog påpeges, at selvom man som virksomhed ikke falder under disse kategorier, vil det give god mening at læse videre, da værktøjerne fra CSDD også er relevant i forhold til CSRD (rapporteringsdirektivet). Due Diligence direktivet har

Men hvad betyder det konkret?

Det forventes at omfattede virksomheder tager passende skridt i forhold til at:

- Identificere og prioritere negative påvirkninger i værdikæden

- Indarbejde due diligence i politiker og deres risikoledelsessytem

- Iværksætte handlinger og foranstaltninger til at håndtere negative påvirkninger

- Rapportere offentlig om due diligence proces (i tråd med CSRD)

- Etablere mekanismer til at håndtere klager

Virksomheder skal altså gennemføre en due diligence-proces for at identificere og forhindre miljø- og menneskerettighedsrisici og uønsket påvirkning. De skal mindske eventuelle risici der er blevet identificeret under due diligence-processen. Virksomheder skal være gennemsigtige ift. deres due diligence-proces og offentligt rapportere deres bestræbelser på at håndtere miljø- og menneskerettighedsrisici. Virksomheder skal have fungerende rapporteringskanaler for medarbejdere og interessenter, hvor der kan rapporteres bekymringer og klager, og have processer til at håndtere og følge op på disse.

Hvordan skiller CSDD sig ud fra CSRD?

Ved første øjekast kan CSRD og CSDD godt minde om hinanden, og det skal de faktisk også, fordi de komplimenterer hinanden i forhold til at fremme bæredygtighedsprincipperne for virksomheder. Hvis vi fokuser på CSDD, så vil direktivet sætte nogle grundlæggende principper for virksomheders adfærd, som kan hjælpe til at igangsætte processen i praksis. CSRD giver derimod virksomheder standarder og rammer for at rapportere ESG og bæredygtighed på lige fod med finansielle nøgletal.

CSDD vil blive indfaset gradvist afhængig af virksomhedens omsætning. Lidt forenklet, så vil de største virksomheder blive omfattet tre år efter ikrafttræden og de mindste virksomheder fem år efter ikrafttræden af direktivet. Så der er heldigvis lidt tid at gå på.

Hvor langt er vi?

Da CSDD stadig er under behandling i Bruxelles, så er det vanskeligt at sige, hvornår reglerne træder i kraft. Direktivet må dog tidligst forventes vedtaget ultimo 2023. Dog må man forvente en kort implementeringsperiode, som det også var tilfældet for CSRD.

CSRD, CSDD, men hvordan?

Vi har nu kradset i overfladen, men hvordan forholder man sig så som virksomhedsleder til de nye krav og retningslinjer? Det vil vi fokusere på i næste afsnit, hvor vi vender tilbage til CSRD med fokus på den dobbelte væsentlighedsanalyse og et par eksempler på hvordan resultatet af en sådanne analyse kan se ud.

EU’s CSRD: En ny virkelighed for CSR-rapportering

Opsummering:

Det nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) vil om kort tid revolutionere CSR-rapporteringen for over 49,000 virksomheder i EU. Direktivet vil pålægge omfattende obligatoriske ESG rapporteringskrav for de berørte virksomheder. Hvis du tænker, at du har hørt om CSRD før, så er det muligt, da det er også forbundet med andre EU-regulativer som Corporate Sustainability Due Dilligence Directive (CSDD) og EU-taksonomien. Ens for disse regulativer er at de skal hjælpe med at give et fælles referencesystem for virksomheders rapportering om CSR og øge gennemsigtigheden for den enkelte investor og interessenter.

Formål:

CSR, CSRD, CSDD, ESG – Vi er enige, det hele kan godt blive lidt overvældende og forvirrende med alle de forkortelser og begreber. Derfor har vi i kissCSR sat os for, i vores nye blog at gå i dybden med CSRD for at forklare direktivet, så det er til at forstå. Dette første indlæg vil give et overblik over CSRD og hvilken betydning det kommer til at have for Europæiske virksomheder med særfokus på det danske marked.

Hvad er CSRD og hvordan er det opstået?

CSRD er et lovforslag fra Den Europæiske Union der skal sikre sammenhæng, sammenlignelighed og øge troværdigheden af ESG-rapportering i hele EU. Det kan ses som en opdatering af EU Non-Financial Reporting Directive (NFRD). Det vi i en dansk sammenhæng kender som reglerne i §99a i Årsregnskabsloven, som gennem længere tid fra flere sider, har været kritiseret for at være ”en gratis omgang” for virksomhederne.

Det kan bestemt ikke siges at være tilfældet med CSRD. Forslaget om CSRD opstod grundet en efterspørgsel fra særligt investorer og andre interessenter heriblandt forbrugere efter at simplificere rapporteringen ved at have et fælles grundlag da tidligere frivillige initiativer og regler som NFRD ikke levede op til forventningerne.

Hvor står vi henne nu?

Den 28. november 2022 stemte EU-Parlamentet og EU-Rådet for CSRD-forslaget fremført af EU-Kommissionen. De enkelte EU-lande vil nu have 18 måneder til at inkorporere det i deres respektive love.

Hvilke virksomheder bliver berørt af CSRD

Til at starte med omhandler det store virksomheder med over 500 ansatte, der skal efter rapportere jf. CSRD for regnskabsår, der starter i 2024.

For regnskabsår der starter i 2025 og derefter, så omfatter det virksomheder, der kan sætte flueben ved to af de følgende kriterier: mere end 250 medarbejdere, nettoomsætning på over € 40 millioner og en regnskabsbalance på over €20 millioner.

Det er dog ikke kun store virksomheder der er berørte af de nye rapporteringskrav. Små og mellemstore virksomheder (SMV) skal også rapportere igennem CSRD kravene, dog er det muligt for SMV’er at ansøge om at udskyde til 2028. De små virksomheder der går fri pga. størrelse må forvente at blive påvirket indirekte af CSRD, når de omfattede virksomheder begynder at efterspørge dokumentation og data i tråd med CSRD tilbage i værdikæden. Vi oplever allerede nu, at flere omfattede virksomheder allerede er begyndt at stille krav til deres leverandører.

Hvad kræver CSRD i rapporteringen?

Helt kort (så skal vi nok udbygge i et kommende indlæg), så pålægger CSRD virksomheder at bruge European Single Reporting Format (ESRS) til at specificere, hvordan bæredygtighed er integreret på tværs af virksomheden. De 12 standarder forventes vedtaget den 30. juni 2023 og omfatter hhv. 2 standarder om betingelser og oplysninger, som går på tværs af ESG-standarderne, 5 standarder om miljø, 4 standarder om sociale forhold og 1 standard om ledelse. Som en lille cliffhanger, så kommer vi til at dykke ned i de enkelte standarder senere i bloggen.

Er CSRD forbundet med Corporate Sustainability Due Diligence Directive?

Det forventes af EU at selskaber benytter CSDD og CSRD sammenhængende. CSDD vil gøre det lovpligtigt for selskaber at identificere, forebygge eller hindre negative aftryk af deres handlinger for mennesker og miljø. Ved at implementere CSRD vil det give et rapporteringsrammeværktøj, der hjælper virksomheder med netop dette.

Som læseren sikkert allerede har konstateret, så vil der i de næste par år være fuld fart på mere regulering, øget forventninger fra interessenter og nye krav til redegørelse og rapportering om samfundsforhold. Som sagt, så kan det hele virke overvældende at skulle til at navigere rundt i. Netop derfor, så vil vi i næste blogindlæg dykke ned i due diligence i et CSRD-perspektiv.